Fabrikker - Nakskov og Aalborg
Nakskov:
På Nakskov havn findes vores egne produktionsfaciliteter fordelt på flere bygninger, som er ISO 14001 certificeret, hvilket sikrer, at miljøkrav overholdes.
Til overfladebehandling af lange emner, såsom vindmøllevinger, har vi bygget en malehal med en centerkabine på 7m x 7m x 50m, som ses på billedet foroven. Centerkabinen er tilgængelig fra alle sider, da væggene er rullegadiner, hvilket simplificerer manøvrering af emnerne. Ventilationskapaciteten i centerkabinen er på 85.000 m3 pr. time, hvilket kommer fra indblæsning i loftet og udsugning i gulvet. Yderligere kan centerkabinen opvarmes til 40 oC. Siden 2002 er der overfladebehandlet vindmøllevinger fra Vestas Wind Systems A/S i denne hal, hvor disse bl.a. efterfølgende opbevares på det 55.000 m2 store område omkring hallen.
Yderligere rådes der over tre malehaller, der hver har en portåbning på 20m x 12m, og andre produktionshaller som kan anvendes til alle typer opgaver. Dette giver samlet set ca. 5.000 m2 produktionsfaciliteter.
Aalborg:
I Aalborg overfladebehandler vi vindmøllevinger for Siemens Windpower i deres produktionsfaciliteter, som de eneste i Danmark. Dette giver en beskæftigelse til ca. 50-60 medarbejder i denne afdeling.